Ryanair er vel nok et af verdens mest omdiskuterede flyselskaber. Her er der virkelig tale om at passagererne enten elsker eller hader flyselskabet.
Ryanair er notorisk kendt for at være efter alt og alle. Uanset om det er konkurrenterne, der ustanseligt bliver beskyldt for at tage alt for høje priser – eller lufthavnene der må lægge ryg til samme beskyldninger.
Ryanair har udråbt sig selv som "lavprisselskab" og fortæller meget ofte og højt, at de har billige flybilletter. Det er da også delvist sandt, men at de altid skulle have det er en pæn overdrivelse. Ryanair har i tide og utide kampagner, hvor priserne kan være lave når du regner på de mindst populære dage – nogle gange er det også muligt at finde billige returbilletter, men ofte kan det være billigt den ene vej og meget dyrt den anden. Skal du bestille kort tid før afrejse, så er Ryanair ofte meget dyr – og det kan sagtens være at du kan finde billigere flybilletter hos de konkurrerence selskaber.
Ryanair er populært hos mange fordi, at det dog til tider er muligt at flyve meget billigt. Men når man har lagt de forskellige gebyrer som Ryanair opkræver oveni prisen for flybilletten, så er det ikke altid så billigt som det lyder til. Ryanair er kendt for at opkræve gebyrer for alt hvad de kan finde på. Lige p.t. har de f.eks. gebyrer for følgende:
– Gebyr for Indtjekket bagage (dyrt, så vær opmærksom på den samlede pris)
– Gebyr for at lave check-in ved skranken i lufthavnen
– Gebyr for at gå først ombord på flyet
– Kreditkortgebyr pr. person pr. strækning (Dyrt når mange rejser)
F.eks. så kan gebyrerne snige sig op i mange hundrede kroner. I dette eksempel er det en flybillet fra Århus til Stansted, der som udgangspunkt koster 0 kroner pr. vej, men når alle afgifter og gebyrer lægges oveni, så er flybilletten jo langtfra gratis, som det gerne skulle lyde til i første omgang:
Eksempel på "gratis" flybillet med Ryanair.
*) Kørestolafgiften er en afgift Ryanair har opfundet fordi de ikke vil betale lufthavnspersonalet for at køre handicappede passagerer til flyet. For at dække denne udgft opkræver de den hos alle passagerer. Med 42 kr. for hver af de 20 mio. passagerer de har årligt, så er det rigtig mange millioner, som Ryanair tjener på dette.
Flybillet Århus-Stansted | kr. 0,00 |
Flybillet Stansted-Århus | kr. 0,00 |
Lufthavnsskat Udrejse | kr. 79,00 |
Lufthavnsskat hjemrejse | kr. 217,78 |
"Kørestolsafgift"* og forsikring | kr. 42,36 |
1 stk. kuffert til check-in og lufthavns check-in | kr. 224,00 |
Kreditkortgebyr | kr. 74,00 |
Ialt for en "gratis" flybillet |
kr. 637,14 |