Ryanair afviser flyvninger til USA. Det kommer aldrig til at ske, er svaret fra Ryanair chef Michael O’ Leary på spørgsmålet om, hvornår Ryanair begynder at flyve over Atlanten.
Fra tid til anden dukker historien om lavpris flyvninger til USA op i pressen. Spørger man Ryanairs topchef, så er svaret dog et blankt nej til planer om flyvninger til de forenede stater.
Den norske avis VG lod læserne stille spørgsmål til Michael O’Leary og billige flybilletter til USA var blandt flere interessante emner, der blev taget op.
"When will ryanair start flying across the Atlantic? I’m craving for cheap seats to the USA", lød spørgsmålet. Hvortil Ryanair-chefen svarede meget kort og præcis:
"Never"!
Det eneste lavprisselskab, der indtil videre sælger lange oversøiske flyvninger er Air Asia, der indtager samme rolle i Asien, som Ryanair i Europe. Air Asia X flyver fra Kuala Lumpur til London Stansted med en Airbus 340-300 med plads til over 400 passagerer.