I Bangkok er det nemt at skifte over til indenrigsfly umiddelbart efter den lange flyvetur fra Danmark. Det gælder også selvom, du ikke har købt det som én samlet flybillet, men derimod selv fundet turen til Bangkok og derefter booket en billig indenrigsbillet.
Når du ankommer til Bangkok Lufthavn (Suvarnabhumi) med internationalt rutefly fra København med SAS eller Thai Airways eller via en anden europæisk lufthavn med f.eks. Lufthansa, Austrian, Swiss, Finnair, British Airways, KLM eller Air France, er det nemt at skifte til indenrigsfly videre til Krabi, Phuket, Chiang Mai, Chiang Rai og Koh Samui, også selvom du ikke har købt det som en samlet billet.
Læs instruktionerne herunder for at gøre det så nemt som muligt at komme fra København til Krabi, Phuket, Chiang Mai, Chiang Rai og Koh Samui uden at skulle have kufferten ud i Bangkok. Dette gælder hvis din indenrigsflyvning er med Thai Airways (TG) eller Bangkok Airways (PG)
Du kan således godt købe en flybillet fra København til Bangkok med et givent flyselskab, og derefter købe en flybillet Bangkok – Koh Samui separat. Begge dele kan du med fordele finde her på Viviro.com.
1. Check-in bagagen ind i Københavns Lufthavn, Kastrup, til hele rejsen
Sørg for at vise din billet til Bangkok samt din indenrigsflyvning i Thailand til check-in personalet i Københavns Lufthavn (Kastrup lufthavn). Hvis de vil, så kan de sende din bagage helt til slutdestinationen, f.eks. Koh Samui. De kan dog ikke udstede boardingkort til indenrigsflyvningen i Thailand med Thai Airways eller Bangkok Airways, den får du først ved ankomst til Bangkok (mere herom senere). Herefter vil du først se din bagage igen, når du lander på din slutdestination.
I Kastrup kan du dog godt støde ind i check-in personale, som ikke vil yde denne service, og står du over får sådan en skrankepave er der desværre intet at gøre.
2. Få dit boardingkort i Bangkok
Når du ankommer til Bangkok skal du søge mod Thai Airways eller Bangkok Airways skranken for at få dit boardingkort. Her er det vigtigt, at du viser personalet dine bagagekvitteringer fra Københavns Lufthavn – ellers kommer dine kufferter ikke det sidste stykke vej!
3. Gå igennem den særlige sikkerhedskontrol for indenrigspassagerer
Gå hen til sikkerhedskontrollen, der er mærket med ”Transit”. Her er der særlige skranker til henholdsvis Bangkok Airways og Thai Airways passagerer. De vil her checke dit boardingkort, dit pas samt dit ”arrival card” (som du vil få udleveret på den lange flyvetur til Bangkok). Herefter skal du igennem sikkerhedskontrollen, og derefter kommer du direkte over til særlige ”immigration”-skranke for indenrigspassagerer. Her vil du få dit visum stemplet i passet og er herefter officielt inde i Thailand.
4. Flyver du med Bangkok Airways har du lounge adgang – også på Economy
Flyver du indenrigs med Bangkok Airways til f.eks. Koh Samui, så kan du nyde et ophold i deres lounge. Det gælder også selvom, du blot har købt en billig flybillet på Economy Class. I loungen er der sofaer, lidt snacks, internet og varme og kolde i rolige omgivelser. Flyver du med Thai Airways har du ikke adgang til deres lounge på de billige flybilletter, det kræver en dyr Business Class flybillet for at nyde den fornøjelse. Bangkok Airways har naturligvis også en lounge særligt til deres Business Class passagerer, og den er endnu mere fornem end den til de som flyver på Economy.
5. Hent din kuffert, når du har overstået den sidste flyvning
Ved bagagebånden i f.eks. Koh Samui lufthavn vil din bagage stå klar, når du kommer af flyet. Og der er ingen besvær med at skulle hente den i Bangkok, gå over i indenrigsterminalen tjekke ind igen og så gå ombord på flyet. Du slipper således for en masse besvær på denne måde.
Viviro.com ønsker dig en rigtig god rejse!