SAS forsætter åbningen af nye ruter med årets nye 29. rute, denne gang mod nord mellem København og Kiruna i Sverige. De to ugentlige afgange kommer til at ligge i vintersæsonen 2012/2013. Ruten er tænkt som et løft til turismen i Lapland.
Den 20. december starter den nye sæsonrute mellem Kiruna og København, og SAS har netop åbnet for salg af billetter. Åbningen sker i samarbejde mellem SAS og Kirunas erhvervsliv.
– Vi er meget tilfredse med den direkte linje, som giver et væld af muligheder for at øge turismen fra Øresundsregionen til Lapland. Samtidig ser vi også ruten til Købenavn, som vores videre adgang til markeder i hele verden, siger Erica Mattsson, administrerende direktør for turistorganisationen Kiruna Lapland.
Primært til ferierejsende
Turistorganisationen kommer sammen med lokale turistvirksomheder til at igangsætte særskilte markedsføringstiltag for at øge antallet af rejsende på ruten. SAS forventer, at kunderne fortrinsvist vil være fritidsrejsende.
– Formålet med denne nye rute er at trække flere turister til alle Kiruna og Laplands fantastiske turisttilbud, hvor ishotellet, samerkultur og skisportsanlæg er de store attraktioner. Vi satser på stor interesse for denne rute blandt fritidsrejsende fra Øresundsregionen, Tyskland og England som for eksempel gerne vil en forlænget weekend til Lapland, siger Per Møller Jensen, vice president for brand, marketing og EuroBonus i SAS.
Ud over ishotellet i Jukkasjärvi, skisport og samernes kultur er Nordlyset også en attraktion for turister langvejsfra.
– Vi forestiller os, at destinationen kan blive interessant for eksempel blandt japanere, som tror på, at børn undfanget under Nordlys bliver særligt intelligente.
Tidsplan
SAS flyver torsdage og søndage fra 20. december 2012 frem til 28. april 2013.
Afgang fra Kiruna kl. 12.05 ankomst i København kl. 14.30.
Afgang fra København kl. 09.00 og ankomst i Kiruna kl. 11.25