Midt i tidernes nok hårdeste konkurrence blandt flyselskaberne og umiddelbart i forbindelse med historiens største spareprogram i SAS, så melder flyselskabets Eurobonusprogram sig nu på banen med store prisstigninger, som rammer selskabets mest trofaste kunder hårdt. I nogle tilfælde er der tale om at man skal bruge det dobbelte antal point end hidtil
Det store prisstigninger drejer sig i første omgang om det antal point man skal bruge for at opgradere sig fra økonomiklasse til nogle af de mere luksurøse klasser på Economy Extra eller Business Class.
Hidtil har SAS’ mest trofaste kunder kunnet bruge de Eurobonuspoint de optjener på flyvninger med flyselskabet på bl.a. at blive placeret på en bedre klasse end de har købt billet til. F.eks. har man for 10.000 Eurobonus-point "købe" sig op fra økonomiklasse til Economy Extra, hvor der er lidt bedre plads og forplejning. Den pris stiger nu pr. 1. marts til det dobbelt, men prisen for at opgradere fra Economy til Business Class stiger fra 30.000 til 50.000 point.
Altså en meget stor inflation, som SAS Eurobonus er ramt af.
Derudover skal det tages med i betragtning at det antal point man optjener når man flyver med SAS igennem de senere år også er blevet nedjusteret betydeligt. F.eks. optjener man nu kun 75 point på en indenrigsflyvning mellem København og Århus. Det betyder altså at man skal købe 134 en-vejs flybilletter hos SAS – blot for at have råd til at opgradere sig på en enkelt strækning til Economy Extra.
Disse prisstigninger har betydet at mange trofaste SAS-kunder nu har bombarderet SAS kundeservice med klager over disse ændringer og er gået igang med at lave en underskriftindsamling mod ændringerne. Desuden har de sammen lavet en gruppe på Facebook, der har til hensigt at få SAS på bedre tanker, så de ikke længere udvander bonusordningen for de mest trofaste kunder.
Er du selv en af disse kunder, der synes at SAS udvander dine fordele, så kan du melde dig ind i Facebook-gruppen her .