SAS tilbyder nu alle kunder med Go-billet – "Economy Class" – til europæiske destinationer muligheden for at forhåndsreservere favoritsædet mod ekstra betaling.
Indtil nu har muligheden for at reservere sæde allerede under billetkøbet kun været tilgængelig på langruter til USA og Asien, men nu udvides tilbuddet også til at gælde ruter fra Skandinavien til europæiske destinationer.
99,- kr. pr. strækning
Når du bestiller billetter i Go – Economy Class – tilbyder SAS fremover muligheden for at reservere et sæde mod en fast pris. Forhåndsreservation er især attraktivt for de kunder, der foretrækker at sidde ved et vindue eller gangen, eller for kunder som rejser flere sammen og ønsker at forhåndsreservere sæder ved siden af hinanden.
"I SAS er vi optaget af at forny og udvikle vores services og produkter, som giver vores kunder større valgfrihed og en enklere rejse. For ikke så længe siden åbnede vi for forhåndsreservation af sæder på vores langruter, og vi er glade for nu også at kunne tilbyde dette i Go på ruter til og fra Europa", siger Snorre Andresen, direktør for produkt og udvikling i SAS
Gratis ved check-in
"Mange har præferencer og særlige ønsker til, hvor de gerne vil sidde ombord, og nu giver vi endnu bedre mulighed for at vælge netop det ønskede sæde", fortæller han.
Som tidligere vil alle der rejser med SAS, uafhængigt af billettype, fortsat kunne vælge sæde gratis, når online check-in starter 22 timer før afgang. Rejsende med SAS EuroBonus Guld- eller Diamantkort samt rejsende med Plus-billet har altid forhåndsreservation inkluderet i rejsen.
Prisen for forhåndsreservation er 99 kr. per strækning.