Fra d. 1. april 2010 skal SAS passagerer, der flyver langrute til at pakke kufferten lidt bedre og mere kompakt. For på dette tidspunkt følger SAS de øvrige partnere i Star Alliance og tillader kun 1 indchecket kuffert på max. 23 kg på økonomiklasse.
Både Lufthansa, Austrian Airlines, Swiss, United, Continental og de øvrige partnere i Star Alliance har i et godt stykke tid samt disse regler og nu er SAS altså mere eller mindre blevet tvunget til at følge dem for at få ensartede regler indenfor alliancen.
Det betyder altså at det fremover vil koste ca. 300 kroner pr. strækning, hvis man vil checke kuffert nr. 2 ind. I langt de fleste tilfælde vil det dog ikke betyde alverden, da hovedparten af passagererne medbringer bagage der vejer under de tilladte 23 kg.
Rejser du business class eller economy extra, så vil det fortsat være tilladt at medbringe 2 kufferter, der max. må veje 32 kg. pr. stk.
Det har fejlagtigt været skrevet andre steder at SAS nu ikke længere er et gebyrfrit selskab, hvilket ikke er korrekt. Det er stadig muligt at bestille SAS-flybilletter uden gebyrer så længe man kan holde sig under de 23 kg. bagage pakket i en kuffert. Noget langt de fleste rejsende allerede er vant til når de flyver i Europa. I praksis vil det derfor kun få betydning for ganske få passagerer.