Nu introduceres der en helt ny type økonomiklasse sæder, hvor det bliver muligt at få sig en god nattesøvn på de lange natflyvninger. Hvis dette bliver standard fremover kan du se frem til meget mere behagelige flyrejser i fremtiden,
Air Newzealand har netop oplyst at de fremover vil introducere en helt ny type økonomiklasse sæder, som vil gøre flyrejsen langt mere behagelig – selv for de rejsendem der køber de billigste billetter.
Flyselskabet kalder det nye koncept for Skycouch (luftsofa) – og vil starte med at installere det i deres fly fra slutningen af 2010 når de får leveret det første af deres nye Boeing 777-fly.
Systemet fungere på den måde at en "fod/beg-støtte" kan slåes på, så man får en plan overflade at sove på. Meget sammenlignelig med en almindelig sovesofa. Er man to der rejser sammen, som vil gøre brug af denne nye service, så kræver det dog at man køber 3 sæder for at få plads til at slå sengen ud. Air New Zealand meddeleler, at man vil få rabat på det tredje sæde, så man betaler almindelig pris for de to første, mens man kun betaler halv pris for det sidste sæde.
På Viviro.com synes vi dette er en af de største nyskabelser i nyere tid – for at forbedre komforten for de passagerer, der ikke har råd til at betale mange tusinde kroner ekstra for et businessklasse sæde.
Indtil videre er der ikke andre flyselskaber, der har meldt sig på banen til at få den nye type sæder installeret, men hvis vi skal kigge på udviklingen af Businessklasse sæder, så vil vi nok i løbet af de næste år se flere og flere flyselskaber, der kommer til at installere dem og konkurrere på komforten i økonomiklasse.