Hvad har Hamburg til fælles med svømmevinger, The Beatles og verdens største passagerfly? Vi har samlet syv ting, du ikke vidste om Hamburg.
Vidste du…
– at der er flere broer i Hamburg end i Venedig eller Amsterdam? 2845 viadukter og broer er bygget til at krydse Elben og Alsteren, Mange af broerne er over 100 år gamle!
– at kosmetikmærket Nivea stammer fra Hamburg? Det blev skabt i hansestaden i 1911
– at et par immigranter fra Hamburg ændrede verden, da introducerede en sjov idé i Amerika, som de havde taget med sig fra deres hjemegn: De placerede en hakkebøf i et stykke brød! Dermed var "hamburgeren" var født…
– at den første zoologiske have, hvor man gik væk fra at have dyrene i bure til i stedet at lave små områder til dem, blev åbnet i Hamburg i 1907? Den opsigtsvækkende idé var allerede blevet indleveret på det kejserlige patenbureau i 1896, og knap ti år senere realiseret i Hamburg til glæde for dyrene.
– at svømmevingerne blev opfundet i Hamburg? Bernhard Markwitz så i 1956 sin tre-årige datter falde i en fiskedam, hvilket fik ham til at snørre et par cykelslanger om armene på hende, så hun ikke kunne drukne. Da han vandt en kvart million tyske mark i lotteriet havde han endelig penge nok til at starte sin egen virkshomhed "BEMA" (for Bernhard Markwitz), som siden har solgt over 150 mio. sæt svømmevinger!
– at The Beatles fik sine første succesoplevelser i begyndelsen af tresserne på "Grosse Freiheit", en gade i Hamburg? Her optrådte de på mange forskellige klubber, bl.a. på den legendariske "Star Club", hvor de slog deres ry som et godt liveband fast. Det var også i Hamburg, at medlemmerne af The Beatles fik deres karakteristiske frisurer.
– at verdens største passagerfly, Airbus 380, bliver endelig samlet i Hamburg? Det er fra fabrikken i Hansestaden, at den sidste del af puslespillet bliver samlet og det færdige fly ruller ud fra fabrikken, og bliver overdraget til det respektive flyselskab.
Kilde: Hotel Vier Jahreszeiten