Lavpris, jovist, men uden at være tarveligt. Bagage, sædenummer og check-in koster ikke ekstra hos Iceland Express. Vi har testet Islands lavprisselskab, der byder på billige flybilletter til Reykjavik og Akureyri.
"Jeg har de sidste her", kan jeg høre ham sige i telefonen til en kollega, da vi nærmer os check-in. Det er fredag aften midt i juli og maskinen til Reykjavik er fyldt til sidste sæde. Manden ved check-in tager imod vores kufferter og udsteder boardingkort til række 18. "Hvis der kommer flere, så kommer de ikke med", bedyrer han og lader skiltet over pulten skifte til ‘closed’. Hvilket er dårlige nyheder for de to, som hans computer viser mangler at checke ind…
Iceland Express er et seks år gammelt lavprisselskab, som flyver fra København og Billund til Island. Det var nu ikke fordi prisen var i bund, da vi bestilte billetten to måneder i forvejen. 747,50 EUR (ca. 5.600) for to voksne og et barn er jo ikke at forære billetterne væk i en tid, hvor flyselskaber flokkes om at sende folk til Bangkok for under 4000 kroner eller til Dubai for det halve.
Lavpris – men ikke tarveligt
Iceland Express er ikke et lavprisselskab i Ryanair-stilen. F.eks. er 20 kg bagage inkluderet i billetprisen, du skal ikke betale ekstra for at bruge check-in skrankerne i lufthavnen, og der er numrerede pladser ombord. Altsammen ting, som var helt almindeligt i luftfarten for blot få år siden, men som Ryanair enten har afskaffet eller i bedste fald opkræver ekstra for.
Så galt står det heldigvis ikke til hos Iceland Express, men et par lavpris tiltag er der dog fundet plads til. Mad og drikke ombord skal der betales for, nakkestøtter og borde har påtrykt reklamer, og vil du vælge sæde på forhånd, så koster det fra kr. 35,- pr. person pr. vej. Prisen afhænger af, hvor i maskinen du vil sidde, og hvor meget benplads du vil have. F.eks. koster en plads ved nødudgangen 250,- pr. vej.
Aftenens afgang er proppet til sidste plads. Alle 154 blå læderstole med orange sponsor-nakkestøtter er optaget på denne Boeing 737-700. Benpladsen er ikke generøs, så der skal ikke mange A4 ark i stolelommen inden det begynder at knibe med knæene. Et enkelt armlæn er viklet ind i gul/sort sikkerhedstape, men ellers ser maskinen ud til at være i fin form.
Ret stoleryggen op!
På rækken foran sidder tre italienske studiner, hvoraf den ene straks smækker sædet tilbage. Flot! For vi står stadig på jorden, og man skal ikke have fløjet mange gange i sit liv for at kunne start/landing-remsen udenad: Sluk mobilen, spænd sikkerhedsbæltet og ret stoleryggen op. RET STOLERYGGEN OP!
Bevares! De er unge, de er italienere og de er på spejderlejr. Jeg trøster mig med, at der går max 15 år og så er de alle tryllet om til bastante italienske madammer, der kæmper med skægvækst, bolognese opskrifter og uvorne unger. Lad os tales ved til den tid, for så passer de ikke ned i et normalt flysæde.
Stewardesserne kommer først igennem kabinen med aviser, og derefter begynder serveringen. Jeg bestiller glad en pizzamenu bestående af Margarita pizza, en cola og en stang chokolade til 1000 islandske kroner (ca. 45 danske kroner). Det ligner som sædvanlig ikke helt billederne i kataloget, men det er heller ikke så langt fra som det nogen gange er set.
Min medrejsende har kastet sin kærlighed på en tomatsuppe, men stewardessen meddeler advarende, at den ikke er helt så charmerende som på billedet. Der ser man ellers en flot suppe serveret på fint porcelæn, og det matcher rigtigtnok ikke den lille plastkop, hun fremviser. Vi accepterer dog, og stewardessen lader lidt varmt vand trylle det frysetørrede indhold om til en suppe. Den smager iøvrigt ‘fint nok’.
Så til pizzaen. Der er dækket op på reklamebordet med glas, bestik og mad. Altsammen plastik selvfølgelig. Nu er det jo de færreste fly, der er udstyret med en ægte italiensk stenovn til at bage sådan en fin Margarita pizza. Det er jeg helt med på, så jeg er ikke så overrasket over madens beskaffenhed. Lidt tør i kanten, ikke meget fyld på, men dog dejlig lun. Den glider ned.
Klapsalver ved landing
Lidt senere er der toldfrit salg, men jeg afslår dog venligt de gode tilbud om en flaske islandsk Brennivín, Blue Lagoon bodylotion og "7 in 1 Magnetic Travel Game ". Andre i maskinen shopper dog lystigt af kendte mærkevarer og de mere souvenirprægede ting.
Efter 2½ times flyvning begynder vi så småt at lægge an til landing, og det tager et lille kvarter for piloten at hive vores maskine ned på landingsbanen i Keflavik. De første par klapsalver bliver behørigt ignoreret af folk ombord, men et par ihærdige sjæle nægter at overgive sig, og synes at piloten fortjener stor ros for en helt almindelig landing, så til sidst samler klapsalverne sig i større mængder.
Kufferten kommer relativt hurtigt. Jeg når lige ind og kigge i ‘Duty Free Shop’ ved siden af bagagebåndene, inden jeg kan hive kufferterne af bæltet. Klokken er snart 23 lokal tid, men solen skinner stadig og vi er klar til at tage de første livtag med Island.
Læs også vore tidligere anmeldelser af Air France, LOT Polish Airlines og SAS.
