Selskabet havde ellers lovet ny kabine med små skærme til alle passagerer fra sommerferiens slutning, men nu er Thai Airways’ opgraderingsprogram yderligere forsinket.
Thai Airways er i gang med en opgradering af selskabets Boeing 747 jumbojets, men opgraderingsprocessen er blevet yderligere forsinket, og Thai meddeler nu, at de fortsat vil operere med hele tre forskellige flyversioner indtil den 18. januar 2013.
– Den helt gamle version, hvor der hænger et stort lærred forrest i Economy Class kabinen, som i en gammel biograf. De 14 Business Class passagerer og 50 Premium Economy passagerer har dog egen TV-skærm
– En version med 10 Business Class og 48 Premium Economy sæder, som alle er nyinstalleret. De 325 Economy passagerer har heller ikke på denne version egen skærm.
– Den nye version med helt nye sædder på alle klasser, og personlig skærm til alle passagerer. Ombord er 10 Business, 40 Premium Economy og 325 Economy sæder
På den direkte rute mellem København og Phuket vil Thai primært bruge den helt gamle version uden skærme til Economy Class passagererne. Herunder kan du se et billede af den gamle kabine, som altså fortsat vil være den mest brugte på Thais flyvninger til København.