Hvis du medbringer indkøb fra din udlandsrejse, så er der begrænsninger på hvor meget du må indføre uden at SKAT vil opkræve afgifter og moms. Nedenstående regler gælder hvis varerne er til eget brug. Indfører du varer til erhvervsmæssig brug gælder andre regler.
Der kan også være begrænsninger i hvilke typer af varer du må indføre. Der er f.eks. visse dyrearter der er truede og derfor må du ikke medbringe souvenirs, der er produceret af f.eks. skind fra disse arter. Du kan altid tjekke hvilke dyrearter der er truede.
Klik på "læs mere" for at se tooldreglerne, der gælder for indførsel af varer til Danmark.
Fra EU-lande
Hvis du er over 16 år og har været på ferie i et EU-land, må du maksimum tage følgende med hjem:
Cigaretter – 800 stk.
Cigarillos og cerutter – 400 stk.
Cigarer – 200 stk.
Røgtobak – 1 kg
Spiritus over 22% – 10 liter
Hedvin – 20 liter
Bordvin – 90 liter
Øl – 110 liter
Fra et andet EU land må du medføre ubegrænsede andre varer, så længe de er beregnet til eget forbrug.
Uden for EU
Er du over 17 år og har du været i et land uden for EU, må du medbringe følgende til Danmark:
Cigaretter – 200 stk.
eller Cigarillos – 100 stk.
eller Cigarer – 50 stk.
eller Røgtobak – 250 g
Spiritus over 22% – 1 liter
eller Hedvin – 2 liter
Bordvin – 2 liter
Kaffe – 500 g
Te – 100 g
Parfume – 50 g
Eau de Toilette – 1/4 liter
Fra lande udenfor EU må du medføre for max. kr. 3.250,- andre varer uden at betale afgift, hvis du ankommer med fly. Bemærk dette beløb er pr. 2009 netop sat op.
Hvis du vil være helt sikker på, hvor meget du må have med hjem fra etbestemt land, kan du bruge SKAT’s Rejseguide Her kan du taste dig fremtil landet og få en liste med de nøjagtige mængder.
For de præcise og opdaterede regler henviser vi til SKAT. Vi frasiger os ethvert ansvar for fejl og mangler i ovenstående regler.