Lufthansa får topkarakterer for selskabets ypperlige service på luksusklassen ‘First Class’. Det tyske flyselskab får fem stjerner i den nyeste bedømmelse fra Skytrax.
Analysefirmaet Skytrax hædrer Lufthansa for den usædvanlige komfort på First Class, som omfatter ergonomisk udformede sæder, som kan omdannes til to meter lange senge. Også Lufthansas udbud af underholdning fik topkarakterer. Sortimentet omfatter film i op til otte sprog og et mangfoldigt udvalg af både tv- og radiokanaler som cd’er og lydbøger.
Særlig lufthavnsterminal for de rige og berømte
Skytrax gav også topkarakterer til Lufthansa kabinepersonale på First Class for deres gode service. Der har været betydelige forbedringer i de seneste tolv måneder, og dette har været medvirkende til at tildele de fem stjerner.
På jorden blev First Class Terminal i Frankfurt vurderet til fem stjerner i flere kategorier. Terminal blev fremhævet blandt andet for den eksklusive service, der tilbydes til First Class passagerer i form af personlige assistenter, der ledsager passageren. Terminalen blev rost for sine komfortable lænestole og sofaer, samt andre faciliteter, der omfatter stilleværelser med ”daybeds”.
Cigarlounge
En separat cigarlounge, rummelige badeværelser med eksklusive toiletartikler og en bred vifte af varme og kolde måltider, cocktails og vine, bidrog til Skytrax topplacering.
Analysen blev gennemført af Skytrax Research, som har specialiseret sig i at vurdere og rangordne de forskellige luftfartsselskabers produkter og serviceydelser. Ud over det, som flyselskabet tilbyder ombord, undersøges også alle aspekter af flyselskabets produkter og serviceydelser på landjorden. Skytrax’ uafhængige bedømmelse, som gennemføres årligt, blev indført i 1999.
Billedet herover: Lufthansa First Class på Airbus A380