Dykket i pundet betyder, at man lige nu får meget mere for pengene i London – og dermed har London overtaget New Yorks position som det bedste sted at købe luksusvarer billigt.
London er blevet verdens hovedstad for luksusbrands takket være faldet i pundet – og det betyder, at der aldrig har været et bedre tidspunkt for danske turister at shoppe billigt i London. Den engelske hovedstad har overhalet New York som topspottet for lave priser, og revisorfirmaet Deloitte har netop fremlagt en rapport, der viser, at 64 procent af de dyreste tasker samt tøj sælges billigere i Storbritannien end flere andre steder i verden.
For at gøre London endnu mere attraktiv lancerer British Airways i dag særligt nedsatte billetpriser til London fra både København og Billund. Frem til d. 28. november kan man få one-way billetter fra kun 280 kr. fra København og 250 kr. fra Billund.
”De seneste seks måneders politiske begivenheder i Storbritannien har medført, at pundet er faldet, hvilket er godt nyt for dem, der gerne vil besøge London. Det betyder, at rejsende får meget mere for pengene og med de nedsatte billetter fra British Airways kan mange flere nu opleve London billigere end normalt,” siger Peter Rasmussen, nordeuropæisk chef for British Airways.
British Airways flyver til Terminal 5 London Heathrow op til 41 gange om ugen fra København og 11 gange om ugen fra Billund. Terminalen er hjemsted for ikoniske butikker og brands som Armani, Hugo Boss, Bvlgari og Burberry – og er som bekendt kun en kort tur i bil eller tog til Londons eksklusive indkøbscentre og bydele.
Eksempler på fem gode køb i London:
– En Burberry Double Breasted Shearling Fur Collar Coat koster £6,500 i London sammenlignet med 63.000 kr. i Danmark – det giver en besparelse på ca. 6.400 kr.
– Et par Paul Smith Dip-Dyed Brown Calf Leather ‘Jarman’ Boots koster £330 i London sammenlignet med 3.680 kr. i Danmark – en besparelse på ca. 800 kr.
– En Mulburry Camden Haircalf dametaske koster £2,250 i London sammenlignet med 22.000 kr. i Danmark – en besparelse på ca. 2.400 kr.
– Et par Chanel Cat Eye solbriller koster £285 i London sammenlignet med 2.849 kr. i Danmark – en besparelse på ca. 370 kr.
– Den nye iPhone 7, 128 GB, fra Apple koster £699 i London sammenlignet med 6.699 kr. i Danmark – en besparelse på ca. 600 kr.