TripAdvisor kårer for første gang verdens bedste flyselskaber inden for en række forskellige kategorier. TripAdvisors Travellers Choice-priserne bliver uddelt i 11 forskellige kategorier, og priserne er baseret på ratings og bedømmelser fra TripAdvisors brugere over en periode på 12 måneder.
Vinderen er verdens største internationale flyselskab, som flyver til 155 destinationer i 83 lande på verdensplan: Emirates
”Vi er beærede over at blive udnævnt som det bedste flyselskab i verden af TripAdvisor og modtage Travellers Choice-prisen for bedste flyselskab i 2017. Udnævnelsen er et resultat af brugernes bedømmelser og viser, at vi formår at give vores kunder en fantastisk rejseoplevelse. Vi håber, at rejsende vil blive ved med at have Emirates som førstevalg. Derfor fortsætter vi med at investere i vores produkter og tjenester på tværs af alle klasser og yde den bedste service for alle vores kunder,” fortæller Emirates’ topchef Tim Clark.
På de efterfølgende pladser kommer Singapore Airlines, Azul fra Brasilien, JetBlue fra USA, Air New Zealand, Korean Air fra Sydkorea, Japan Airlines, Thai Smile (datterselskab til Thai Airways), Alaska Airlines og det indonesiske flyselskab Garuda Indonesia.
Emirates er desuden blevet tildelt priser for bedste Economy Class og First Class, mens det russiske flyselskab Aeroflot er blevet kåret som bedste flyselskab i Europa.
Det kan være en overraskelse for de, som bedste husker Aeroflot for gamle russiske maskiner, dårlige service og surt personale. Tiderne er skiftet og Aeroflot er ikke længere et selskab, som man behøver at gå i en stor bue udenom.