Glem New York, hvis du vil se en imponerende skyline. Hong Kong er stedet, hvis du bliver fascineret af højhuse. Viviro.com har testet hotellet med verdens bedste udsigt: InterContinental Hong Kong.
Af Kenneth Karskov
Jeg ikke synderligt imponeret, da taxien ruller op til hotellet. En stor klods på 17 etager i rød granit med InterContinental gruppens karakteristiske logo klistret på bygningen.
Men i det jeg stiger ud af hyrevognen og går ind i hotellets lobby, sker der noget magisk. Et ellers forlemmeligt fem-stjernet luksushotel bliver pludselig til en oplevelse for livet.
Taber både næse og mund
Hele den ene endevæg udgøres af tre etager høje panoramavinduer, der giver frit udsyn til Hong Kongs imponerende skyline. Jeg er ikke nået længere end til lobbyen og venter egentlig på at cheke ind, men jeg har allerede tabt både næse og mund.
Det bliver ikke dårligere, da jeg får nøglen og træder ind ad døren til værelse 1616, men inden jeg fortæller mere, bør jeg måske lige komme med lidt baggrundsinformation omkring Hong Kong, der kan være nyttig for den som første gang besøger millionbyen.
Find billige flybilletter til Asien – klik her
Hong Kongs mange berømte skyskrabere ligger side om side på selve Hong Kong øen. Netop derfor er udsigten bedst fra den modsatte side af havnen, Kowloon siden. Det er netop her InterContinental holder til, og hotellet ligger i første række ned til vandet, og hvor flere andre hoteller kan prale af havudsigt, så ligger Intercontinental vitterligt forrest ud til havnen. Faktisk er en del af hotellet bygget på pæle ude i vandet!
Verdens bedste udsigt
Om dagen er havnen fuld af fragtskibe, pramme, junker, slæbebåde, kranskibe, krydstogtskibe, lystbåde og de karakteristiske grøn- og hvidmalede "Star Ferries", der pisker frem og tilbage med passagerer fra den ene bred til den anden.
I baggrunden troner Hong Kongs skyline, men det er når solen går ned, at udsigten for alvor tager pusten fra én.
Klokken 20:00 starter "A Symphony of Lights" (se billedet øverst på siden), som er et show med lys fra 43 af Hong Kongs mest imponerende skyskrabere.
Det er sjældent at jeg ligefrem søger op på mit hotelværelse for at få den bedste oplevelse, men når mit værelse har frit udsyn til hele herligheden, så er der ingen grund til at kæmpe sig ned i aftenheden og stå på nakken af de andre turister for en god plads.
Mere end bare udsigten
Tilbage til hotellet, for selvfølgelig er InterContinentl Hong Kong mere end bare udsigten. Når sulten melder sig lokker hotellet med en række fremragende spisesteder.
Se prisen på InterContinental Hong Kong – klik her!
SPOON by Alain Ducasse serverer moderne fransk mad, NOBU står for det innovative japanske køkken, ‘The Steak House’ lokker med store kæmpe bøffer fra USA, Australian og Japan, den cantonesiske restaurant ‘Yan Toh Heen’ pryder sig med med en Michelin stjerne og står for Hong Kongs lokale køkken, i den mere afslappede ‘Harbourside’ står den på buffet, og til sidst serverer de snacks og burgers i "Lobby Lounge", mens du nyder Hong Kongs mest spektakulære udsigt.
Men for lige at runde det med udsigten igen… Alle restauranterne har naturligvis "the view". Så hvis du ikke booker et værelse her, så kig ind forbi til en bid mad eller en drink.
I så fald er du ikke den eneste, for om søndagen er her fuldt hus til frokost, og det er ikke kun hotellets gæster som sætter sig til bords med den imponerende baggrund. Hotellets Sunday Brunch med champagne og et overflødighedshorn af delikatesser trækker en lang række lokale til. Faktisk er størstedelen af gæsterne i restauranten lokale, forklarer Carole Klein, Director of Public Relations & Communications på Intercontinental i Hong Kong,
"Butler call"
Personalet tæller 800 ansatte til at tage sig af gæsterne på de 495 værelser, hvoraf 92 er suiter. Og de kan komme til at løbe stærkt, for på mit værelse er der på væggen monteret et knap med ordlyden "Butler Call". Et tryk på den og så banker det på døren et kort øjeblik efter med en person, der står klar til at hjælpe dig med de mest umulige opgaver. Eller små simple ting som en elkeddel.
Alt på værelset er naturligvis i top. Skøn seng, stort toilet, flotte møbler og fantastisk service på hele hotellet. Det er fem-stjernet som det skal være, men det er udsigten der adskiller dette hotel fra alle de andre. For det er dén, der sætter sig evige spor i hukommelsen – Hong Kongs bedste udsigt.
Bonusinfo: Da InterContinental Hong Kong blev bygget for 30 år siden lå Hong Kongs lufthavn midt inde i byen. Resultatet var, at den ene Boeing 747 Jumbojet efter den anden pløjede ind mellem byens højhuse, for at sætte hjulene på jorden i den berømte Kai Tak lufthavn.
Det var et spektakulært syn med de kæmpemæssige maskiner, der lagde an til landing midt inde i centrum af millionbyen, men det lagde restriktioner på, hvor høje husene måtte være. Derfor er InterContinental "kun" 17 etager højt, hvor Hong Kongs nye højhuse er på over 100 etager. I dag er lufthavnen flyttet ud af centrum og derfor er restriktionerne ophævet og i dag er "The Sky’s The Limit".
InterContinental Hong Kong
18 Salisbury Road
Kowloon, Hong Kong SAR
Internet: www.hongkong-ic.intercontinental.com