Det spanske flyselskab Vueling åbner nye ruter fra Danmark. Fra København går turen til Firenze og Alicante og samtidig genindfører selskabet ruten fra Aalborg til Barcelona.
Det spanske flyselskab Vueling Airlines udvider nu sin tilstedeværelse i Danmark med hele 71 procent i den kommende sommersæson. Det er nemlig så mange flere flere spanske lavprisbilletter der bliver sat til salg med lanceringen af tre nye ruter.
Vueling flyver allerede fra København til de spanske byer Barcelona og Malaga, og nu introducerer selskabet to nye direkte ruter fra København. Destinationen er Alicante i Spanien og Firenze i Italien.
Eneste rute til Firenze
Det vil dermed gøre det spanske lavprisselskab Vueling til det eneste flyselskab, der har en direkte rute mellem København og Firenze.
Udover de to nye ruter, så vil Vueling også genindfører den direkte forbindelse mellem Aalborg og Barcelona fra den 24. marts. Ruten løber ind til oktober.
Det er muligt at fortsætter rejsen videre til f.eks. Mallorca, Tenerife eller Marrakech med Vueling via Barcelona. Dermed bliver der adgang til mere end 40 destinationer i Europa og Nordafrika, heriblandt de baleariske øer (Mallorca, Menorca og Ibiza), de kanariske øer (Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote og Fuerteventura), Sevilla, Santiago de Compostela, Madrid, Bilbao, Granada, Marrakesh, Banjul og flere andre – med ét bagagecheck-in i København.