Tag til Hamburg og bo som Dronning Margrethe på ‘Hotel Vier Jahreszeiten’. Et af Europas allerfineste hoteller, hvor et ophold er MEGET mere "end bare end seng at sove i".
Af Kenneth Karskov, Viviro.com
Hamburg ligger bare 50 minutter væk fra København i fly, og som Tysklands næststørste by med 1,7 mio. indbyggere er her masser at lave en weekend. Hansestaden Hamburg er fuld af historie, shopping og gode attraktioner, så det bliver det mindste problem at få tiden til at gå.
Et af Europas allerbedste hoteller
På Hotel Vier Jahreszeiten er de fornemmeste gæster blevet modtaget i over 100 år. Man fornemmer det allerede så snart man træder ind på den røde løber og op ad trapperne til receptionen. Hotellets lange og stolte historie bliver tydeligt afspejlet i de smukke omgivelser lige i hjertet af Hamburg.
Stilen er overvældende luksus, og indretning er både med 16- og 17-tals gobeliner såvel som barokke skabe og renæssance kommoder. Det er nemt at forestille sig, hvordan Dronning Margrethe har nydt sine ophold her.
Det er med andre ord det ypperligste som Hamburg kan byde på – og et af Europas allerbedste hoteller!
Der må ryges i baren
Hotel Vier Jahreszeiten har også en af verdens hyggeligste små hotelbarer – og der må ryges. Er man ikke til den slags – altså røg – så sætter man sig hen foran kaminen og nyder sin drink dér. Der findes kun et ord til at beskrive det: Wow!
Flotte gobeliner fra det 16. og 17. århundrede pryder væggene, ligesom de fineste antikviteter pryder alle rum. Hotellet blev bygget for mere end hundrede år siden, men står flottere end nogensinde. Bare nogle få minutter fra havnen, opera huset, kongress centret og de elegante shopping gader.
Hotellets filosofi er simpel, men effektiv: "Service, service, service". Har du ikke mulighed for at bo her, så kig i det mindste ind til et kop thé. Om eftermiddagen er serveres her "afternoon tea", så selv briterne ville blive misundelige. Med små sandwich, scones og andre lækkerier på bordet og udsigt over Alsteren, så er man hensat til en anden tid.
Kun én dårlig ting
Det er kun en dårlig ting, man kan sige om Hotel Vier Jahreszeiten: At man skal forlade det igen! For det gør ondt helt ind til benet at skulle pakke kufferten og gå ud af svingdøren og forlade de smukke omgivelser.
Få tips til sightseeing i Hamburg i artiklen "Sigthseeing i Hansestaden Hamburg" med listen over fem ting, du bare ikke må misse, når turen går til Hamburg. Bl.a. et flere århundrede gammelt fiskemarked, som har udviklet sig til en ægte lokal søndagsinstitution.
Se prisen på Hotel Vier Jahreszeiten – klik her!